Toiletsæde-løfter R2D2 med tilt

Varenummer (SKU): HMI50784 Varekategori:

Beskrivelse

Toiletsædeløfter R2D2 er en stor hjælp til mennesker, der har svært ved at komme af og på toilettet. Den støtter hele vejen og man vælger selv tempoet. R2D2 kører trinløst og stabilt op og ned ved hjælp af betjeningsknapper i armlæn eller fjernbetjening. Løfteren kan placeres ved alle gængse toiletter, gulvstående og væghængte. Den kan fås med indbyggede One Touch knapper i armlæn, så også et bidetsæde kan betjenes enkelt og trygt ved blot ét tryk.

R2D2 toiletsædeløfter har været anvendt i forskellige Velfærdsteknologiske sammenhænge og er derfor gennemtestet og afprøvet til stor tilfredshed for såvel bruger og plejepersonale.

Optioner:

  • Leveres med faste eller fleksible støttearme
  • Nederste position: 430 mm
  • Højeste position: 630 mm
  • Farve: hvid eller sort
  • Belastning: 150 kg
  • Strømtilslutning 230 v med jord

Uddrag fra ældre forums Velfærdsteknologi – nye hjælpemidler i plejen:

”Vi har afprøvet toiletløfter i vores aflastningsafdelinger. Man trykker på en knap på armlænet og så løfter toiletsædet sig op og man kan læne sig tilbage mod sædet – så trykker man bare igen og bliver sat ned på toilettet. Man er fri for at lave denne bevægelse med at sætte sig, som faktisk er svær for nogle mennesker. Bagefter bliver man løftet op.”
– GItte

”Det kunne være en af de ting, jeg kunne ønske mig, hvis den holder hvad den lover, for jeg har svært ved at sætte mig og komme op igen.”
– Anna

Uddrag af Rapport fra Teknologisk Institut omkring Velfærdsteknologi i plejesektoren:

Plejecenter De Tre Ege har afprøvet en kombination af vasketoilet med vaske-/tørrefunktion og sædeløfter. Denne kombimodel sparer hjælperne for belastende arbejde i akavede arbejdsstillinger, og er således med til at forbedre det fysiske arbejdsmiljø.

Det er svært at give et eksakt billede af tidsbesparelsen i brugen af kombimodellen, fordi det afhænger af mange forskellige forhold – blandt andet borgerens funktionsevne, antal toiletbesøg m.fl. Et estimeret bud er, at kombimodellen kan spare hjælperne for ca. 5-6 minutters arbejde i akavede og belastende arbejdsstillinger pr. gang, de skal hjælpe brugeren på toilettet.

Udtalelse fra Plejecenter:

“Plejehjemmets to ny sædeløftere kan løfte beboeren fra stående til siddende stilling og tilbage igen. De afhjælper ikke kun personalet. Også beboerne har gavn af sædeløfteren. Det betyder meget for beboernes værdighed. For mange er det jo kun et spørgsmål om at komme op og ned. Nu kan borgeren være helt selvhjulpen”.
– Medarbejder på plejecenter Egedal

En hjælper siger: ”Vi vil slet ikke undvære den”.